Hvor langt kan man egentlig se ud i fremtiden?

Vi er i gang med at rulle vores 5 års plan…. Vi startede sidste år. Alle afdelinger var igennem øvelsen at se 5 år ud i fremtiden. De fleste sagde, at det kan man ikke og vred sig lidt da spørgsmålet blev stillet. Vi er ikke gode til lange processer i Aarstiderne, så det er på quick and dirty metoden, som sædvanlig. 1,2,3 svar – den første indskydelse er som regel den rigtige. Planen blev lavet og kommunikeret til bestyrelsen, og vi var alle enige om, at det var fint at blive tvunget til at bevæge sig så langt ud i fremtiden. 

Nu er vi som sagt i gang med at rulle igen, og i år er det ikke mig, men Jacob der er indpisker…. Eller dvs, der er ikke brug for nogen pisk. I år er det bare dejligt at kunne sætte kryds ved alle 2007 og 2008 “forudsigelserne”, som er nået, og der er faktisk også noget af det, der blev planlagt til at ligge længere ud i fremtiden, som allerede er sket og andet, som er blevet udskudt. Og lige netop derfor er det fint, at det er en rullende plan. Så tør vi være mere modig med de år, der ligger langt fremme – til gavn for dem..
Erfaringerne er indtil nu, at vi faktisk er rigtig dygtige til at se ud i fremtiden og at vi er skarpere i år end sidste år. Og vi begynder at tro på at fremtiden bliver skabt af de billeder vi har inde i vores hoveder.

Jacob i gang med 5 års udfordringen…

 

Hvorfor biodynamik?

Den biodynamiske idé har egentlig været her fra starten hos både Thomas og Søren, som bl.a. fik den fra de gartnere, der var med helt fra starten, men så gik der kasser i det meste. Aarstiderne blev en succes og førte alle, der overhovedet havde ledige hænder med sig – og de biodynamiske tanker vedblev at være tanker.

Heldigvis er der mere roligt i Aarstiderne nu og tid til tanker om biodynamik igen. Hvordan vil vi dyrke jorden? Hvordan forbedrer vi kvaliteten? Hvordan sikrer vi jordforbindelsen? Og kan man overhovedet tale landbrugsbedriften som en enhed, når vi vores gårde er på 300 ha hver, og vi er mange om at passe jorden? 

 Spændende spørgsmål som vi stadig bokser med, imens vi stille og roligt observerer og lærer mere og mere om, hvad det hele går ud på.

Så hvorfor søger vi den vej? Tja, for os et næste naturligt skridt, som vi har forsøgt at forsinke, men som nu er her og vi opdager, at vi synes rigtig godt:

- Om at betragte bedriften, som en individualitet, hvor alt hænger sammen i sit eget kredsløb. – Om erkendelsen af at hvis vi kan forstyrre kredsløbet mindst muligt så går det hele meget bedre. – Om at vi år for år bliver bedre og bedre venner med jorden – vi kender den og ved hvad den har brug for og hvad der kan lade sig gøre eller ikke. – Om at vi med præparaterne støtter og hjælper jorden i stedet for at udnytte den mest muligt. – Om at tage månen med i betragtningerne om, hvornår arbejdet i marken er mest hensigtsmæssigt. – Om at fremstille præparaterne og bruge tiden mens vi gør det til at tænke over hvordan næste års afgrøde vil blive. – Og en hel masse mere, som fulgte med da vi tog impulsen til os.

Så den bedste forklaring er vel, at vi gør det, fordi vi ikke kan lade være.  

 

Chris og præparaterne

 

Løgene

Her ser du indkøber Per i vores for nylig frilagte løgmark. Når løgene er færdige med at vokse, som de er på nuværende tidspunkt, så trækker vi dem op af jorden med en løgfrilægger og så ligger de og eftermodner i en 3 ugers tid i sol og vind. Når den grønne løgtop er visnet helt ind, samler vi dem ind i store trækasser, lægger dem på lager og bruger af dem løbende. Vi håber på tørvejr i de næste 3 uger og høj solskin, så vi kan få flest mulig af dem med ind.

Løgene og Per Stilling Andersen

Bøndernes bønner

Vores nye bønneplukkemaskine er endelig kommet på arbejde. Vi har fået den fra USA, for dér er de eksperter i bønner. Den hedder Pixall og er nu ved at lære at forstå de danske bønder… Hos os hedder de Jesper og Kaj, og de er i fuld gang med at høste lige nu. Indimellem regner det og så må vi holde en pause, men ellers går det bare af sted.
Når bønnerne er plukket bliver de kørt hjem til kølerummet og sorteret. Her bliver de grimme og beskadigede sorteret fra og så er resten klar til at komme i kasserne 

Bønnehøsteren og de imponerede tilskuere