Posts Tagged 'Præparater'

Hvorfor biodynamik?

Den biodynamiske idé har egentlig været her fra starten hos både Thomas og Søren, som bl.a. fik den fra de gartnere, der var med helt fra starten, men så gik der kasser i det meste. Aarstiderne blev en succes og førte alle, der overhovedet havde ledige hænder med sig – og de biodynamiske tanker vedblev at være tanker.
Heldigvis er der mere roligt i Aarstiderne nu og tid til tanker om biodynamik igen. Hvordan vil vi dyrke jorden? Hvordan forbedrer vi kvaliteten? Hvordan sikrer vi jordforbindelsen? Og kan man overhovedet tale landbrugsbedriften som en enhed, når vi vores gårde er på 300 ha hver, og vi er mange om at passe jorden? 

 Spændende spørgsmål som vi stadig bokser med, imens vi stille og roligt observerer og lærer mere og mere om, hvad det hele går ud på.

Så hvorfor søger vi den vej? Tja, for os et næste naturligt skridt, som vi har forsøgt at forsinke, men som nu er her og vi opdager, at vi synes rigtig godt:

- Om at betragte bedriften, som en individualitet, hvor alt hænger sammen i sit eget kredsløb. – Om erkendelsen af at hvis vi kan forstyrre kredsløbet mindst muligt så går det hele meget bedre. – Om at vi år for år bliver bedre og bedre venner med jorden – vi kender den og ved hvad den har brug for og hvad der kan lade sig gøre eller ikke. – Om at vi med præparaterne støtter og hjælper jorden i stedet for at udnytte den mest muligt. – Om at tage månen med i betragtningerne om, hvornår arbejdet i marken er mest hensigtsmæssigt. – Om at fremstille præparaterne og bruge tiden mens vi gør det til at tænke over hvordan næste års afgrøde vil blive. – Og en hel masse mere, som fulgte med da vi tog impulsen til os.

Så den bedste forklaring er vel, at vi gør det, fordi vi ikke kan lade være.  

 

Chris og præparaterne

Chris og præparaterne

 


Kategorier

Top Posts

  • Ingen